Moderne hus i to plan med gennemgående vinduesbånd og facade i mørk tegl
Arbejdsområde

Totalentreprise

Med en totalentreprise har du kun ét firma at forholde dig til. Vi står for det hele fra de første streger til nøglen i hånden og bærer ansvaret for, at det hænger sammen.

En byggeproces består af mange processer, der skal spille sammen i den rigtige rækkefølge. Går koordineringen galt, koster det tid og penge. Som totalentreprenør tager Nysom A/S hele det ansvar fra dine skuldre. Vi samler arkitekt, ingeniør, tømrer, murer, kloak, VVS og el i én samlet aftale med én pris og én tidsplan.

Sådan arbejder vi

Vi starter med at sætte os ind i dine ønsker og forventninger til byggeriet. Derefter tegner vi, projekterer og henter relevante tilladelser, inden vi går i gang med selve byggeriet. Vi vil i byggeperioden løbende være i dialog, så vi sikrer os byggeriet udføres ud fra dine ønsker og du hele tiden ved, hvor langt vi er i processen.

Fordelene ved totalentreprise

  • En kontrakt og en pris i stedet for mange regninger fra forskellige håndværkere
  • En kontaktperson, der kender projektet fra start til slut
  • En klar tidsplan, som vi overholder
  • BYG Garanti på dit byggeri
  • Mere end 50 års erfaring med byggeri i lokalområdet
Vi lagde især vægt på at finde en totalentreprenør, der havde overblik og erfaring til at styre hele byggeprocessen, så vi ikke selv skulle stå for kontakten til ingeniør, arkitekt, elektriker og VVS.
Rikke og Henrik, tilbygning
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på total- og hovedentreprise?

I en totalentreprise står vi for både projektering (tegning og beregning) og selve udførelsen. I en hovedentreprise leverer du selv projektet og vi udfører. De fleste af vores kunder vælger totalentreprise, fordi de så kun skal forholde sig til ét firma.

Hvornår kender vi den endelige pris?

Når projektet er tegnet og gennemarbejdet, giver vi en fast tilbudspris. Ønsker du ændringer undervejs, aftaler vi prisen på dem, inden vi går i gang.

Lad os bygge sammen

Har du en drøm om at bygge?

Ring til Mark eller send os et par ord om dit projekt. Du får en uforpligtende snak og et bud på, hvordan vi kan føre den ud i livet.